Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
Denne tabel viser de færøske kirkesogne.
(Teksten fortsætter under billedet).
På hjemmesiden findes forskellige færøske arkivalier på dansk.
Materialet fra hjemmesiden kan bruges i dets oprindelige form.
En kirkebog indeholder oplysninger om de kirkelige handlinger i et sogn.
Den ældste færøske bestemmelse om, at præster skulle føre kirkebog, findes i Norske Lov, § 2-8-7 givet af Christian V i 1687.
Den ældste færøske kirkebog er fra Østerø sogn
Kirkebøgerne fra de øvrige sogne kom til senere:
Til 1913 var Færøerne opdelt i syv sogne:
| 1) Norðoya Prestagjald | Nordøernes sogn | 1760 – 1906 |
| 2) Eysturoyar Prestagjald | Østerø sogn | 1687 – 1904 |
| 3) Norðstreymoyar Prestagjald | Nordstrømø sogn | 1816 – 1908 |
| 4) Suðurstreymoyar Prestagjald | Sydstrømø sogn | 1757 – 1910 |
| 5) Vága Prestagjald | Vågø sogn | 1797 – 1911 |
| 6) Sandoyar Prestagjald | Sandø sogn | 1719 – 1909 |
| 7) Suðuroyar Prestagjald | Suderø sogn | 1745 – 1905 |
De ældste kirkebøger er ikke ens indrettede. Nogle præster førte kirkebøgerne kronologisk, og andre opdelte bøgerne efter de kirkelige handlinger. Der kan også være forskelle i den enkelte bog. Nogle præster skrev bl.a. også om forlovelser, kirkegangskoner og skriftemål i kirkebøgerne.
I 1814 kom der nye regler for kirkebogsføring, men disse regler blev ikke altid fulgt før 1816.
De nye bøger har fortrykte skemaer og samme faste rækkefølge som i Danmark:
I kirkebøgerne var der afsat plads af til til- og afgangslister samt jævnførelsesregistre.
Til- og afgangsliste er en oversigt over dem, som flyttede til og fra sognet
Jævnførelsesregisteret er et register der henviser til, hvor en person er registreret i kirkebøgerne. Ikke alle præster ajourførte listerne.
I 1814 kom der krav om, at kirkebøgerne skulle føres i to eksemplarer (helt som i Danmark)
Da degnene ofte ikke kunne skrive og ikke fik løn for arbejdet, blev reglerne kun fulgt i Tórshavn. I 1844 skulle alle føre kontraministerialbøger.
1. januar 1893 blev alle kirkebøger udskiftet med nye. De indeholdt flere oplysninger end de gamle. Yderligere kom der krav om, at afdødes erhverv og fødested skulle indføres i kirkebøgerne.
Ligeledes blev kirkebøgerne delt i to, så der var en bog for fødte og en for konfirmerede, viede og døde.
I første omgang bliver kun hovedministerialbøgerne scannede og lagt ud på hjemmesiderne.
Folketællingerne er oplysninger om alle personer i en husholdning registret i det hus, hvor de boede eller opholdt sig i da folketællingen fandt sted.
Folketællinger kunne indeholde oplysninger om bopæl, navn, alder og tilknyttet trossamfund. Også husbondens erhverv er noteret.
Den første reelle folketælling på Færøerne er fra 1801. Den næste var i 1834. Derefter fandt folketællingerne sted med 5–10 års mellemrum.
Der holdtes mandtal i 1769, hvor kun husfaderen var nævnt ved navn, og senere nævntes også andre personer med tilknytning til husholdningen.
Skifteprotokoller oplyser om en afdød, og hvem der skal arve. Det er ikke altid, der er noget at arve, og skifter er forskellige op gennem tiden.
Skifteprotokollerne er en oversigt over, hvad afdøde ejede i form af fast ejendom, indbo og eventuelt rede penge, hverdagstøj og sengeklæder.
Navneregister findes i næsten alle skifteprotokoller, men læg mærke til, at et navn kan være ”glemt”.
I færøsk sammenhæng er personer registrerede efter fornavn indtil 1897.
Embedsmænd og personer med borgerskab blev registrerede efter efternavn.
Fæsteprotokoller indeholder afskrifter af fæstebreve til kongsjord. Et fæstebrev var en skriftlig aftale mellem fæstebonden og kongen.
Fæstebrevet indeholder en beskrivelse af indehaverens rettigheder og forpligtelser.
Fæstebrevet gav fæstebonden brugsret over en gård og dens jorde, efter hvilket han skulle betale et årligt beløb.
En dansk oversættelse af den færøske tekst findes nederst i omtalen af Skansaprotokollir
Der er relativt få beskrivelser om Færøerne i tiden før 1700. Store dele af disse har A.C. Evensen skrevet af. De er trykt i bogen Savn til føroyinga søgu í 16. øld
Bogen dækker perioden 1506–1599 og består hovedsagelig af breve til og fra kongen. Sproget i brevene er de første år latin, senere en blanding af dansk og tysk og senere igen dansk.
Landbrug, herunder en dansk beskrivelse af Kronens jordebog for 1584 samt Jordbog aff Fero paa alle Øers Jndkomst paa Kongelig Maiestætts wegne aff Aar 1584.
Sidstnævnte er scannet og transskriberet.
Vejret på Norderøerne 1830–1903: dokumentation på færøsk samt Rolf Guttesens Uddrag af Indberetninger om vejrlig, fårs og køers trivsel, væksten af græs, korn og kartofler.
Niels Skaale, også kaldet Niels Hosetager, arbejdede i Kongelige Monopolhandel på Tinganes.
Han har arbejdet med og ført disse almanakker for årene 1808 til 1822. De fleste år er lidt eller intet noteret, men 1816 og 1819 er der notater om vejret.
Det er disse oplysninger om vejret, som her drages frem og sat op i tydeligere og renskrevne tabeller.
Skansasøga – beretninger fra Skansen
Færøernes revolution – dansk, scannet original samt transskribering med noter
Høyvigs liste 1722 – Løjtnant Høyvig: Liste over Mandkiön, 15–35 Aar paa Færöe, 1772.
Eberhardts liste 1745 - Eberhardt, J.M.: Liste; Junge Manschaften von 15 bis 50 Jahre, 1745
Frágreiðingar – rapporter
Folketalslister 1830
Løbners tabeller – Fortegnelse over Folkemængden i Færöe den 1. Januar 1814, deres Ejendomme, Næringsgreene m.m. (Emilius Löbner, 1815).
Indholdet viser folketal, kvæghold, fårehold, kornavl, antal fiskebåde, uld og fugle overalt på Færøerne. Sidst i dokumentet findes ”Anmærkninger”, som omtaler særlige forhold i husene, såsom sygdom eller høj alder. Tabellerne er opgjort for hvert syssel, hver bygd og hver husholdning. Indholdet er beskrevet i Pro Memoria.
Det var Emilius Løbner, kommandant på Skansen i Tórshavn, som i krigsårene i begyndelsen af 1800-tallet tog skridt til at få en samlet oversigt over folketallet og erhvervsmulighederne for hver enkelt husstand i landet.
| F 1 Eysturoy (Østerø) |
| F 2 Suðuroy (Suderø) |
| F 3 Norðuroy (Nordøerne) |
| F 4 Suðurstreymoy (Sydstrømø) |
| F 5 Vágar (Vågø) |
| F 6 Norðurstreymoy (Nordstrømø) |
| F 7 Sandoy (Sandø) |
Færøernes geistlige stat (C.F. Nielsen 1879)
Kirkjubókin í Fuglafirði – begravede på Fuglefjord kirkegård 1912–2019.
Kirkjubókin í Fuglafirði, Sjólætin – omkomne på havet 1830–2001.
Opremsning af præster, provster og rektorer på Færøerne siden Reformationen – med historiske bemærkninger om nogle af dem, Christen Jensen Djurhus, provst, 1759.
Jyske slægters forbindelse med Færøerne – af Chr. Heilskov, Historie/Jyske Samlinger, 5. række, bind 4 (1939).
Sprotin – færøsk ordbog til og fra flere sprog – anvendes i skolerne.
Færøerne 1600–1709 af N. Andersen, sorenskriver på Færøerne, indeholder mange navne og personhistorier:
III. Fjender og fremmede Fiskere 223—254
VIL Hospitalet for de Spedalske og de Fattige . . . 317-325
VIII. Odel og Fæste 326-342
Landsskjalasavnið – Færøernes pendant til Rigsarkivet og ArkivalierOnline.
Færøske kongsbønder 1584–1884 – søgning på navn.
Kommandanter på Færøerne, 1632–1865
Af den ”Heinesenske” Slægts Saga
Kronens Jordebog for 1584 – en præsentation
Jordbog aff Fero paa alle Øers Jndkomst paa Kongelig Maiestætts wegne aff Aar 1584
Infomedia Avisportal, Færøerne
FF blaðið, Føroya Fiskimannafelag
Oversættelse ved Ove G. Kristensen
(Siden er revideret 28/7-2026).