Danske Slægtsforskere har som et af sine formål at holde foredrag, møder, kurser og oplysningsvirksomhed.
Denne opgave løfter Danske Slægtsforskere i samarbejde med lokalforeninger, der har tegnet partnerskabsaftale.
Foreningen yder tilskud til arrangementer i lokalforeningerne inden for de nævnte rammer.
Lokalforeningerne er forpligtede til på forhånd at annoncere arrangementerne på Danske Slægtsforskeres hjemmeside.
Bemærk: Arrangementerne skal være annonceret på Danske Slægtsforskeres hjemmeside før de bliver afholdt.
Tilskud udbetales til lokalforeningerne én gang om året på baggrund af det foregående års aktiviteter. Udbetalingen sker løbende, efterhånden som indberetningsskemaerne modtages.
Senest 1. maj sender lokalforeningerne dokumentation for det foregående års tilskudsberettigede udgifter.
Til indberetningen bruges skemaet, som foreningens kasserer sender ud i foråret.
Alle lokalforeninger skal indsende skemaet – også hvis der ikke har været tilskudsberettigede udgifter. Det skyldes, at der ydes et grundtilskud til lokalforeningen.
Der laves stikprøvekontrol af, om arrangementerne har været annonceret på slaegt.dk, ligesom der evt. bedes om dokumentation for udgifterne.
Retningslinjerne gælder fra 22. marts 2026.
(Siden er revideret 29/7-2026)
.