Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
Vil du slægtsforske i Norge, skal du huske, at Danmark og Norge indtil 1814 havde et rigsfællesskab og derved vil der være mange lighedspunkter i arkivalier og oplysninger.
Da mange embeder i Norge indtil 1814 blev besat af danskere, kan du finde ansøgninger om embeder og udnævnelser under Rentekammerets Kgl. Resolutioner på Rigsarkivet i København.
Før 1814 var der ikke et universitet i Norge, så nordmænd måtte til København, for at få en uddannelse.
Du finder dem under universitetsmatriklen på Rigsarkivet i København.
Ligeledes vil du ofte finde de norske embedsmænd og deres hustruer under Enkekassen.
Skriftsproget var dansk, så der er ikke problemer med at forstå indholdet i de originale kilder. Dog kan der være enkelte ord, du ikke kan genkende som f.eks.:
Hvor Danmark var inddelt i amter, var det tilsvarende for Norge fylker.
For at finde rundt i diverse arkivalier er det nødvendigt at vide, hvilket fylke begivenheden skal findes under.
Nogle fylker har ændret navn og er slået sammen fra 1. januar 2018 mens andre er ændret 1. jan 2020. Andre er bevarede.
Trøndelag er slået sammen af Nord-Trøndelag og Sør-Trøndelag
Vestland er slået sammen af Hordaland og Sogn og Fjordane
Agder er slået sammen af Aust-Agder og Vest-Agder
Vestfold og Telemark er ændret, idet de er slået sammen og hedder "Telemark og Vestfold"
Innlandet er slået sammen af Oppland og Hedmark
Viken er slået sammen af Buskerud, Akershus og Østfold, samt kommunen Svelvik, der er lagt til Drammen kommune og Lunner kommune
Troms og Finnmark er ændret på den måde, at de er slået sammen til et fylke benævnt "Troms og Finnmark"
De statslige arkiver, der fysisk er til rådighed er Rigsarkivet samt otte statsarkiver.
Det er gratis at få lavet simple opslag i arkiverne, men du skal betale for evt. kopier.
Rigsarkivet befinder sig i Oslo. Det har fælles adresse med Statsarkivet på Sognsveien 221, få skridts afstand fra bybanens station, Sognsvann.
Blandt den store mængde arkivalier er et stort bibliotek til rådighed, deriblandt en stor samling af bygdebøger.
Statsarkiverne findes i:
Du kan få råd om at slægtsforske i Norge ved at gå ind på Digitalarkivet.
Her kan du få introduktion til at komme i gang med ”slektsgranskning”.
Digitalarkivet er det bedste sted at bruge, for her er meget at søge i.
For blot at nævne enkelte typer af arkivalier, der er til rådighed:
Er du ikke øvet, kan det være en god idé at kigge på Slekt og Data Norge (se omtale under Norske slægtsforskerorganisationer).
Andre nyttige steder er Slekt1 og Slekt.no
Historisk befolkningsregister: database der vil beskrive hele den norske befolkning
Universitetet i Tromsø har en elektronisk tjeneste, du kan have glæde af.
Her kan du søge i:
Adressen er: HistLab
Indgang til alle arkiver findes i Arkivportalen.
Det er en database, der bruges af alle, som arbejder på arkiver i Norge.
Hvis et materiale er digitaliseret, henvises der til Digitalarkivet (se ovenfor), ellers må du opsøge det pågældende arkiv og finde arkivalierne der.
Det kan anbefales at søge på byarkivers og universiteters hjemmesider. Der kan være mangfoldige oplysninger, der kan belyse familiens liv i den pågældende by.
Her nævnes nogle forslag:
Nasjonalbiblioteket: Henrik Ibsens Gate 110, Oslo. Nasjonalbibliotekets databaser. Det kræver en norsk IP-adresse at bruge bibliotekets databaser.
Adresse: Nasjonalbiblioteket
Deichmanske Bibliotek: Landets ældste og største bibliotek er et besøg værd.
Biblioteket har en stor samling bygdebøker. Danske og norske biblioteker har aftaler om fjernlån. Spørg eventuelt dit lokale bibliotek.
Deichman ligger i Oslo. Deichman Bibliotek
Du kan søge efter norske fotografier og billedsamlinger hos Nasjonalbiblioteket og på DigitaltMuseum.
Norsk avishistorie kan ses under: Norsk avishistorie
Aviser kan søges under Nasjonalbiblioteket, det kræver norsk IP-adresse at kunne bruge aviserne på nettet: Nasjonalbiblioteket
Du kan få hjælp til at finde dødsfald i aviser ved at søge i Jørgen Gløersen’s store værk: Dødsfall i Norge.
De digitaliserede bøger, der dækker tidsrummet 1763-1850, findes under: Dødsfall i Norge 1763-1825
Ellers er gravminnebasen hos Slekt og Data et godt hjælpemiddel.
Nyere dødsannoncer finder du i Våre Minnesider
Landslaget for lokalhistorie er paraplyorganisation for lokalhistoriske foreninger i Norge. Der findes en lokalforening i næsten alle kommuner. Der udgives bladet ”Heimen”, der kan ses på nettet.
En lokalhistoriewiki kan også være værd at se nærmere på under adressen: Lokalhistoriewiki
En oversigt over norske historielag findes på denne adresse: Historielagene.no
Matros Niels Trosners dagbok 1710-1714: Matros Trosners dagbog 1710–1714
Har din slægt boet samme sted i lang tid, er det en god ide at anskaffe en såkaldt bygdebok.
Disse følger ofte gårdenes beboere gennem tiderne. Bøgerne udgives ofte af kommuner og kan købes derfra, evt. fjernlånes fra norske biblioteker.
Nogle slægtsforskerforeninger/lag, udgiver bygdebøger og bøgerne kan købes der.
Når du har identificeret en bygdebog, du er interesseret i, kan du søge efter titlen på nettet.
Mange bøger er digitaliserede, og enkelte er frit tilgængelige på nettet.
De fleste skal du dog ind på Nasjonalbiblioteket (nb.no) for at læse. Der er kun adgang med norsk IP-adresse.
Hvis du tager din PC med til Norge, får du adgang. Ellers kan du besøge et norsk bibliotek, hvor du typisk kan bruge deres computere til at søge med.
Oluf Rygh har udgivet værket Norske Gaardnavne, der kan ses på:
Hvis du evt. skriver slægtsbog og gerne vil vise, hvordan befolkningen gik klædt på egnen, hvor din slægtshistorie foregår, kan du se folkedragter fra Norge på: Folkedragter i Norge
Ordet for folkedragt er bunad.
Kort kan findes under: Kartverket
Har du norske forfædre i nyere tid, der er indvandret til Danmark, kan du på Rigsarkivet i København finde oplysninger om dem ved at søge på: Tilsynet med de fremmede.
Fødte udlændinge i København i tidsrummet 1926-1968 blev registreret og findes optegnet med fødselsdato og navn og nationalitet i kartotekskasse under Rigspolitichefen - Tilsynet med udlændinge. Fødselskartotek for udlændingesager.
Gode steder at søge oplysninger er de to norske slægtsforskerforeningers hjemmesider – læg mærke til at en lokalforening kan hedde ”lag”.
Begge foreninger har afdelinger rundt omkring i landet.
DIS i Norge og Danske Slægtsforskere har aftalt, at medlemmer af de to foreninger kan bruge hjemmesiden i det andet land lige som i eget land.
Det kan betale sig at besøge foreningens hjemmeside, der er meget du kan have nytte af, blandt andet en stor linksamling samt et forum, hvor du kan stille spørgsmål.
Du stiller spørgsmålene i det landsområde, spørgsmålet hører ind under.
På hjemmesiden kan du se:
Norsk Slektshistorisk Forening/NSF: Norsk Slektshistorisk Forening
Foreningen, der har sine lokaler på Industriveien 6, 1473 Lørenskog udenfor selve Oslo. Her er foreningens bibliotek også.
Foreningen udgiver medlemsbladene: Genealogen samt Norsk Slektshistorisk Tidsskrift.
Under foreningen finder du også Slektshistoriewiki. Her finder du slægtsbøger, bygdebøger og kildeskrifter m.m.
Ældste kirkebog er fra 1623 (Andebu/Vestfold), 1634 (Bragernæs). En del af de ældste kirkebøger er i tidens løb gået til.
Kirkebogen blev fra 1814 (lige som i Danmark) ført i to eksemplarer: præstens i hele perioden, samt klokkerens (degnen) fra 1814 – 1820; 1890 –
Kirkebøgerne findes på nettet på Digitalarkivet.
Dåb. Forældrenes fødselsår nævnt efter 1877. Fødte og døbte tilgængelig til og med 1929.
100 års klausul fra og med 1930.
Konfirmation: En slags konfirmation/overhøring ved bispevisitatserne fra 1536.
Konfirmationsalder i 1700 tallet er ofte i 17/18 års alderen. Konfirmerede tilgængelige til og med 1934.
100 års klausul fra og med 1935.
Trolovelse og lysning: Trolovelse var påbudt 1582 – 1799. Denne var bindende. Efterfulgtes af lysning i kirken.
Vielse: Før 1812, hvis der kun bliver nævnt én dato, er det trolovelsesdatoen.
Viede, trolovede og lysning tilgængelig men fra 2016 og frem: 60 års spærring.
Døde og begravede samt dødfødte:
Før 1812 er nævnt afdødes navn – alder – erhverv – af og til dødsårsag.
Efter 1812 nævnt afdødes navn – dødsdag – begravelsesdag – erhverv – opholdssted.
80 års klausul når dødsårsag er nævnt.
Til- og afgang til sognet
Oplysningerne er fuldt tilgængelig – samt ind og udmeldte af statskirken dog 60 års spærring.
Norske matroser ved slaget på Reden den 2. april 1801: se Marinehistorisk Selskab og Orlogsmuseets venners hjemmeside hvor projekt om de norske matroser ved slaget på Reden er tilgængelig til fri download: Marinehistorisk Selskab under Det orlogshistoriske bibliotek: Bonde-Nielsen, I. Bøgvad, J. Børresen, T. ”Norske matrosers deltagelse i Slaget på Københavns Red 2. april 1801 (2019)
Nulevende slægtninge i Norge, hvor du kender navnet, vil evt. kunne findes med navn, telefonnumre, og adresser samt kort over hvor vedkommende bor.
Søg med tjenesten: 1881.no
Linksamlingens indhold er oprettet juli 2017 af Ingrid Bonde Nielsen
Indholdet er revideret oktober 2019 af Ingrid Bonde Nielsen og Torger Børresen
(Siden er revideret 27/-2026).