Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
Sverige
1. Indledning
I Sverige er meget af arkivmaterialet digitaliseret af det svenske rigsarkiv i ”Digitale Forskersalen”:
https://riksarkivet.se/sok-i-arkiven
Tjenesten er gratis.
Der er både digitaliserede arkivalier og databaser.
Under ”Specialsøk” er alt listet op sammen med en samling eksterne links.
Bouppteckninger er skifter. Folkräkninger er folketællinger.
Under Ämnesområde” findes links til forskellige arkivalier indenfor et angivet område.
Søger man i arkivalier, som er mindre end 100 år gamle, skal man registreres som bruger.
Der kommer automatisk en log-in-boks frem, når man søgere i nyere materiale. Registrer under ”Skapa användarkonto” med mail, brugernavn og kode.
Se også under punkt 3.5.
Arkiv digital: https://www.arkivdigital.se/ er en betalingstjeneste.
Har en søgefunktion, der via indtastede folketællinger, kan lede direkte til skannede kirkebøger.
Bemærk: Ved registersøgning bør man sætte ”flueben” ved ”ungefärlig sökning”.
2. Administrativ inddeling i Sverige
Sverige har siden 1634 været inddelt i ”län”, tidigere var den administrative inddeling i ”landskap”.
”Länsindelningen” har været nogenlunde den samme siden 1810. I 1900-tallets senere årtier er der dog gennemført tre større ændringer, som er vigtig at være opmærksom på, når man slægtsforsker og søger i arkiver:
Mere om ”länen” og deres historie findes her:
https://sv.wikipedia.org/wiki/Sveriges_l%C3%A4n
3. Svensk arkivorganisation
3.1 Riksarkivet
Det svenske rigsarkiv blev grundlagt 1618 for at bevare og opbevare rigets gamle dokumenter. Riksarkivet er central arkivmyndighed: www.riksarkivet.se
Riksarkivet i Arninge: https://riksarkivet.se/arninge
Krigsarkivet i Stockholm: https://riksarkivet.se/krigsarkivet
Riksarkivet Marieberg: https://riksarkivet.se/marieberg
Slottsarkivet: https://riksarkivet.se/slottsarkivet
3.2 Landsarkiver
Under Riksarkivet findes syv regionale landsarkiver, hvis vigtigste opgave er, at håndtere materiale fra de lokale myndigheder: ”länsstyrelser”, ”domstolar”, ”pastorsämbeten”, ”skolor” m.m.
Landsarkivet i Lund:
- Malmöhus,Kristianstads, Blekinge och Hallands län https://riksarkivet.se/lund
Landsarkivet i Göteborg:
- Göteborgs och Bohus län, Skaraborgs, Älvsborgs och Värmlands län https://riksarkivet.se/goteborg
Landsarkivet i Vadstena:
- Kalmar, Kronobergs, Jönköpings och Östergötlands län https://riksarkivet.se/vadstena
Landsarkivet i Uppsala:
- Uppsala, Södermanlands, Västmanlands, Örebro och Kopparbergs län https://riksarkivet.se/uppsala
Landsarkivet i Östersund:
- Jämtlands län https://riksarkivet.se/ostersund
Landsarkivet i Härnösand:
- øvrige norrländska län https://riksarkivet.se/harnosand
Landsarkivet i Visby:
- Gotlands län https://riksarkivet.se/visby
3.3 Arkiv med landsarkivopgaver
Malmö stadsarkiv, Stockholms stadsarkiv och Värmlandsarkiv er arkiver, som ikke organisatorisk tilhører Riksarkivet, men som har opgaver modsvarende landsarkivernes.
- Malmö stadsarkiv: http://malmo.se/stadsarkivet#"
- Stockholms stadsarkiv: http://stadsarkivet.stockholm.se/
- Värmlandsarkiv: http://www.regionvarmland.se/varmlandsarkiv/
3.4 Nationell arkivdatabas (NAD)
I NAD kan du søge informationer om arkiver i Sverige. NAD er en database med et nationalt billedregister med arkivhenvisninger, register over arkivinstitutioner med kontaktoplysninger samt hjælpedatabaser for topografisk inddelning og forvaltningshistorie.
Et flertal af institutionerne offentligører desuden søgbare arkivfortegnelser i NAD samt andre søgemidler. https://sok.riksarkivet.se/nad
3.5 Digitala forskarsalen, SVAR
I Digitala forskarsalen, SVAR, kan du som slægtsforsker, anvende Sveriges største digitale samling af arkivalier med kirekbøger, skøde- og panteprotokoller, kort, skattelister, lægdsruller, skifter, fotos af straffefanger, sømænd, krigsarkivets portrætsamlinger og meget mere. Der findes ca 99 millioner publicerede billeder (svarende til ca 168 millioner sider).
Her findes også materiale, som gør forskningen lettere i form af søgbare registre og databaser (ca 30 millioner poster). Folketællinger er de mest anvendte. De indeholder ca 21 millioner søgbare personer, som levede i Sverige i årene 1860–1930.
4. Personregistreringen (Folkbokföringen) i Sverige
4.1 Personregistreringens historie
Den svenske personregistrering har gamle rødder. Første gang man nævner kirkebøger er 1571. De ældste bevarede kirkebøger er fra begyndelsen af 1600-tallet.
Kirken havde ansvaret for personregistreringen frem til den 1 juli 1991, hvor det overgik til ”Skatteverket”.
På ”Skatteverkets” hjemmeside kan du læse om den svenske personregistrerings historie: http://www.skatteverket.se/privat/folkbokforing/attvarafolkbokford/folkbokforingenshistoria/densvenskafolkbokforingenshistoriaundertresekler.4.18e1b10334ebe8bc80004141.html?q=sveriges+f%C3%B6rsamlingar+under
4.2 Sveriges sogne gennem tiden
Gennem historien er sognene forandret mange gange, navne har skiftet, sogne er ophørt og nye er kommet til.
På Skatteverkets hjemmeside findes en fortegnelse med oplysninger fra ældre tid frem til 1989 om inddeling, hvordan kirkebøgerne blev ført og opbevaret. Det er et ualmindeligt godt hjælpemiddel for os slægtsforskere: http://www.skatteverket.se/privat/folkbokforing/attvarafolkbokford/folkbokforingenshistoria/sverigesforsamlingargenomtiderna.4.18e1b10334ebe8bc80003817.html
5. Kirkearkiver
For slægtsforskeren er kirkearkivet måske den mest centrale kilde. Her menes med kirkearkiver pastoratsarkiver. Disse arkiver har sin oprindelse i kirkeloven af 1686. I begyndelsen var formålet at kontrollere menneskers forhold til kirken. Efterhånden blev kirkebogsføringen mere omfattande og blev personregistrering.
Kirkearkiverne er inddelt i serier fra A til P. Her følger en fortegnelse over de serier, som slægtsforskeren først og fremmest bruger.
|
Serie |
Indehold |
|
|
A |
I |
Husförhörslängder |
|
A |
II |
Församlingsböcker med fastighetslängder och register |
|
A |
III |
Böcker över obefintliga |
|
B |
|
In- och utflyttningslängder/-böcker |
|
C |
|
Födelse- och dopböcker |
|
D |
I |
Längder över nattvardsungdom (konfirmation) |
|
D |
II |
Längder över nattvardsgäster (altergæster) |
|
E |
|
Lysnings- och vigselböcker |
|
F |
|
Död- och begravningsböcker |
|
G |
|
Avlösningslängder (fortegnelse over dem som udstod kirketugt), straffjournaler (kriminalregister) m.m. |
|
H |
|
Bilag og kungörelseböcker; l eller ll angiver hvilken af ovenstående serier bilagene hører til, f. eks. H II = in- och utflyttningslängder |
Læs mere om kirkearkiver her: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=Kyrkoarkiv
5.1 Husförhörslängder och församlingsböcker
”Husförhörslängdernas” oprindelige formål var at vise menighedens evne til at læse og forstå de hellige skrifter. De tidligste ”husförhörslängderna” er ofte individuelt førte og ikke så udførlige som de senere. Efterhånden kom der flere oplysninger i längderna og längderna blev vigtige i personregistreringen. I 1780-erne indførtes en fast formulering af längderna.
En ”husförhörslängd” indeholder som regel de personer, som boede i sognet, og er inddelt efter gårde. Den første rubrik er en navnerubrik; først står gårdens navn og derefter husfaderens, hans hustrus og derefter børnenes, derefter kommer tjenestefolkenes. Næste rubrik indeholder oplysninger om, hvornår og hvor personen var født. Står der intet i rubrikken for sted, var personen født i sognet. De følgende rubrikker indeholder oplysninger om vielse, død samt om personens læsekundskab og kundskaber i kristendom. Længst til højre findes rubrikker for udflytning. Sidst findes en rubrik for specielle optegnelser, som kan give interessante oplysninger om personen.
”Husförhörslängderna” var planlagt til at dække et antal år, ofte fem, men ind imellem op til omkring ti år.
Den førsta ”husförhörslängden” i et sogn har betegnelsen AI:1, næste AI:2 osv. Man kan følge en famile eller person ved at følge längderna.
I slutningen af 1800-tallet blev langt flere læsekyndige og samtidig satte mange spørgsmålstegn ved eksamination af folks kristendomskundskab. År 1888 blev det frivilligt at deltage i ”husförhör” og dermed forsvandt ”husförhörslängdernas” formål. Tilbage blev oplysningerne for personregistreringen og ”husförhörslängderna” erstattes af kirkebøgerne.
Læs mere om ”husförhörslängder” her: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=Husf%C3%B6rh%C3%B6rsl%C3%A4ngd
5.2 Flyttningslängder
Det var i begyndelsen af 1800-tallet, at man mere generelt begyndte at føre ”flyttningslängder”. Det medførte, at man efterhånden ophørte med at optegne flytninger i ”husförhörslängderna”.
Læs mer om ”flyttningslängder” her: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=Flyttningsl%C3%A4ngd
5.3 Dop- och födelseböcker
I begyndelsen optegnede man kun dato for dåben. Først frem mod midten af 1700-tallet blev det almindeligt, at man også anførte dato for fødslen.
Læs mere om ”dop- och födelseböcker” her: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=F%C3%B6delsebok
5.4 Lysnings- och vigselböcker
Indførslen om giftermål optegnedes altid i ”vigselboken” i sognet, hvor bruden boede. Hvis manden var fra et andet sogn, står det i ”vigselboken”.
I ”vigselböckerna”står ofte også alder på kvinden och manden, samt hvem der var brudens forlover. Forloveren var oftest brudens far eller, hvis han ikke levede, brudens ældste bror. Bemærk at i Sverige var en ugift kvinde uanset alder, frem til 1863 altid umyndig, og for at kunne gifte sig måtte hun have værgens tilladelse.
Læs mere om ”lysnings- och vigselböcker” her: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=Vigselbok
5.5 Död- och begravningsböcker
I disse står den dødes navn og dato for dødsfaldet og begravelse. I de aller tidligste ”död- och begravningsböckerna” står der nogen gange kun datoen for begravelsen. Udover disse oplysninger kan der stå, hvor gammel personen var ved dødsfaldet. Dødsårsagen kan være angivet, og der kan være optegnelser om personens liv. Det varierer meget.
Læs mere om ”död- och begravningsböcker” her: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=D%C3%B6dbok
5.6 Konfirmationsböcker och kommunionlängder
Det var lovpligtigt, at alle voksne mennesker mindst en gang om året gik til alters. Undtagne var kun fanger også kaldet ”uppenbara ogärningsmän”.
Læs mere om ”konfirmationsböcker och kommunionlängder” her: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=Konfirmationsbok
5.7 Avlösningslängder och straffjournaler
Hvad disse indeholder fremgår af rubrikkerne. Kirken havde ret til at dømme i en del sager, som i dag er rene civilretslige mål, og det er i så fald de udmyntede straffe, som findes noterede i disse ”längder”.
5.8 Serie H: bilag
De begivenheder, som måske er mest interessante i denne afdeling, er ”flyttningsattesterna” og ”lysningshandlingarna”. Desværre er de ofte ikke bevarede. Bilagene indeholder supplerende informationer til ”flyttningslängderna” respektive ”vigselböckerna” og kan mange gange give interessante informationer.
5.9 Sekretessbestämmelser (tilgængelighed)
I Sverige findes en generel 70-årsgrænse for tilgængeligheden af ”folkbokföringshandlingar”, men det gælder i princippet kun for oplysninger om udelukkende personlige forhold.
Læs mere om adgangsregler her: https://wiki.genealogi.se/index.php/Sekretessgr%C3%A4ns
6. Kamerala arkiv (skattearkiver m.m.)
6.1 Mantalslängder
Med ”mantalslängder” menes de personfortegnelser, som man udførte hvert år til beskatningsformål.
”Mantalslängder” kan give værdifulde informationer om befolkningen i Sverige fra 1500-tallet till 1991. Hvis der ikke findes kirkebøger bevarede, er ”mantalslängder” den kilde, som man kan anvende i stedet.
Indholdet og udformningen af ”mantalslängderna” varierer meget gennem tiden og i de forskellige områder. Det afhænger af den, som oprettede ”längderna”, nogle skrev udførligt, nogle mere kortfattet.
De ældsta ”mantalslängderna” indeholder kun sparsomme personoplysninger. Ofte er kun husfaderens navn og erhverv angivet, mens oplysninger om øvrige personer i husstanden er sjældne. Efterhånden kom ”längderna” til at indeholde flere oplysninger om personerne i husstanden. Det afhang blandt andet af, at flere skatter kom til, samt at man også optegnede personer, som ikke skulle betale skat. I 1900-tallet blev oplysningerne atter summariske og i ”längderna” angives kun navn, fødselsår, civilstand og erhverv.
Læs mere om ”mantalslängder” her: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=Mantalsl%C3%A4ngd
6.2 Jordeböcker
”Jordeböckerna” er de ældste af de svenske skattelister. De begyndte i starten af 1500-tallet og anvendtes til at udskrive skat på jord. Af ”jordeböckerna” fremgår, hvem som ejede landejendommen, og om den var ”kronojord” (ejet af staten), ”frälsejord” (ejet af adelen) eller ”skattejord” (selveje).
Læs mere om ”jordeböcker” her: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=Jordebok
7. Juridiske arkiver
7.1 Bouppteckningar
Lige så vigtige som kirkebøgerne er ”bouppteckningarna” (skifter), når man slægtsforsker.
”Bouppteckninger” indførtes i 1600-tallet, da en beskatning af arv indebar, at en vis procent af beholdningen i et dødsbo skulle betales i skat. Dog tog det tid inden bestemmelsen slog igennem og ”bouppteckningarna” udførtes og blev arkiveret. Efter 1734 blev det obligatorisk at optegne ”bouppteckning”. Mange ”bouppteckningar” mangler, især i de tilfælde, hvor der ikke fandtes efterladenskaber at beskatte.
Læs mere om ”bouppteckningerne” her: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=Bouppteckningar
7.2 Domböcker
”Domböckerna” indeholder protokoller over ”brottmål” (straffesager), ”klagomål”, ”ekonomiska tvister” m.m. og de findes bevarede fra 1600-tallet og i visse tilfald endda fra ældre tid.
For slægtsforskeren kan ”domböckerna” være særlig interessante når det gælder arvestridigheder. Ved sådanne tvister var parterne tvunget til at bevise sit slægtsskab og det forekommer ind imellem, at man finder slægtsudredninger i disse dokumenter.
Læs mere om ”domböcker” her: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=Domb%C3%B6cker
8. Internetlinks
Foreninger:
Foreningen DIS: https://www.dis.se/
Foreningen DIS Syd: http://www.dis-syd.se
Genealogiska föreningen, riksförening för släktforskning: https://www.genealogi.net/
Skånes släktforskarförbund: http://www.sgf.m.se
Sveriges släktforskarförbund: https://www.genealogi.se/
Oversigt over slægtsforskerforeninger i Sverige: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=Kategori:Sl%C3%A4ktforskarf%C3%B6reningar_i_Sverige
Kurser:
Arkiv Digitals introduktionskursus i slægtsforskning: https://www.arkivdigital.se/slaktforskning/introduktion
Sven Rosborns slægtforskningskursus med 23 videoafsnit: http://pilemedia.ses/sl%C3%A4ktforskningskurs.html
Tips m.m.:
Arkiv Digitals eksempel på hvordan du slægtsforsker: https://www.arkivdigital.se/slaktforskning/augustahall/sida2
Arkiv Digitals nybegynderhåndbog for slægtsforskning: https://www.arkivdigital.se/slaktforskning
Sveriges släktforskarförbunds Wiki-Rötter: https://wiki.genealogi.se/index.php?title=Huvudsida
Oktober 2019
Anders I. Andersson og Anders Lindberg, DIS-Syd.
Oversættelse:
Lone Bergmann