Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
Der er både digitaliserede arkivalier og databaser.
Under ”Specialsøk” er alt listet sammen med en samling eksterne links.
Under Ämnesområde” findes links til forskellige arkivalier.
Vil du søge i arkivalier, som er mindre end 100 år gamle, skal du registreres som bruger.
Se også punkt 3.5.
Arkivdigital er en betalingstjeneste.
De har en søgefunktion, der - via indtastede folketællinger - leder til skannede kirkebøger.
Bemærk: ved registersøgning bør du sætte ”flueben” ved ”ungefärlig sökning”.
Sverige har siden 1634 været inddelt i ”län”, tidligere var den administrative inddeling i ”landskap”.
”Länsindelningen” har været nogenlunde den samme siden 1810. Der er gennemført tre større ændringer:
Det svenske rigsarkiv blev grundlagt 1618 for at bevare rigets gamle dokumenter.
Riksarkivet er central arkivmyndighed.
Under Riksarkivet findes syv regionale landsarkiver, hvis vigtigste opgave er, at håndtere materiale fra de lokale myndigheder: ”länsstyrelser”, ”domstolar”, ”pastorsämbeten”, ”skolor” m.m.
Landsarkivet i Lund
- Malmöhus,Kristianstads, Blekinge och Hallands län
Landsarkivet i Göteborg
- Göteborgs och Bohus län, Skaraborgs, Älvsborgs och Värmlands län
Landsarkivet i Vadstena
- Kalmar, Kronobergs, Jönköpings och Östergötlands län
Landsarkivet i Uppsala
- Uppsala, Södermanlands, Västmanlands, Örebro och Kopparbergs län
Landsarkivet i Östersund
- Jämtlands län
Landsarkivet i Härnösand
- øvrige norrländska län
Landsarkivet i Visby
- Gotlands län
Malmö stadsarkiv, Stockholms stadsarkiv och Värmlandsarkiv er arkiver, som ikke organisatorisk tilhører Riksarkivet, men som har opgaver modsvarende landsarkivernes.
I NAD kan du søge informationer om arkiver i Sverige. NAD er en database med et nationalt billedregister med arkivhenvisninger, register over arkivinstitutioner med kontaktoplysninger samt hjælpedatabaser for topografisk inddelning og forvaltningshistorie.
Et flertal af institutionerne offentligør søgbare arkivfortegnelser i NAD samt andre søgemidler.
I Digitala forskarsalen, SVAR, kan du bruge Sveriges største digitale samling af arkivalier med kirkebøger, skøde- og panteprotokoller, kort, skattelister, lægdsruller, skifter, fotos af straffefanger, sømænd, krigsarkivets portrætsamlinger og meget mere. Der findes ca 99 millioner publicerede billeder (svarende til ca 168 millioner sider).
Her findes også materiale, som gør forskningen lettere i form af søgbare registre og databaser (ca. 30 mio. poster). Folketællinger er de mest anvendte. De indeholder 21 millioner personer, som levede i Sverige i årene 1860–1930.
Den svenske personregistrering har gamle rødder. Første gang kirkebøger nævnes er 1571. De ældste bevarede kirkebøger er fra begyndelsen af 1600-tallet.
Kirken havde ansvaret for personregistreringen frem til 1. juli 1991, hvor det overgik til ”Skatteverket”.
På ”Skatteverkets” hjemmeside kan du læse om den svenske personregistrerings historie.
Gennem historien er sognene forandret mange gange, navne er skiftet, sogne er ophørt og nye er kommet til.
På Skatteverkets hjemmeside findes en fortegnelse med oplysninger fra ældre tid frem til 1989 om inddeling, hvordan kirkebøgerne blev ført og opbevaret. Det er et godt hjælpemiddel.
Kirkearkivet er måske den mest centrale kilde. Her menes med kirkearkiver pastoratsarkiver. Disse arkiver har deres oprindelse i kirkeloven af 1686. I begyndelsen var formålet at kontrollere menneskers forhold til kirken. Efterhånden blev kirkebogsføringen mere omfattende og blev personregistrering.
Kirkearkiverne er inddelt i serier fra A til P. Her følger en fortegnelse over de serier, du primært har behov for:
| Serie | Underserie | Hvad serien indeholder |
|---|---|---|
| A | I | Husförhörslängder |
| A | II | Församlingsböcker med fastighetslängder och register |
| A | III | Böcker över obefintliga |
| B | In- och utflyttningslängder/-böcker | |
| C | Födelse- och dopböcker | |
| D | I | Längder över nattvardsungdom (konfirmation) |
| D | II | Längder över nattvardsgäster (altergæster) |
| E | Lysnings- och vigselböcker | |
| F | Död- och begravningsböcker | |
| G | Avlösningslängder (fortegnelse over dem som udstod kirketugt), straffjournaler (kriminalregister) m.m. | |
| H | Bilag og kungörelseböcker; I eller II angiver, hvilken af ovenstående serier bilagene hører til, f.eks. H II = in- och utflyttningslängder |
”Husförhörslängdernas” oprindelige formål var at vise menighedens evne til at læse og forstå de hellige skrifter. De tidligste ”husförhörslängderna” er ofte individuelt førte og ikke så udførlige som de senere. Efterhånden kom der flere oplysninger i längderna og längderna blev vigtige i personregistreringen. I 1780-erne indførtes en fast formulering af längderna.
En ”husförhörslängd” indeholder de personer, som boede i sognet inddelt efter gårde.
”Husförhörslängderna” var planlagt at dække et antal år, ofte fem, men ind imellem op til omkring ti år.
Den første ”husförhörslängden” i et sogn har betegnelsen AI:1, næste AI:2 osv. Du kan følge en familie eller person ved at følge längderna.
I slutningen af 1800-tallet blev langt flere læsekyndige og samtidig satte mange spørgsmålstegn ved eksamination af folks kristendomskundskab.
År 1888 blev det frivilligt at deltage i ”husförhör” og dermed forsvandt ”husförhörslängdernas” formål. Tilbage blev oplysningerne for personregistreringen og ”husförhörslängderna” erstattet af kirkebøgerne.
Læs mere om ”husförhörslängder”.
I begyndelsen af 1800-tallet begyndte man at føre ”flyttningslängder”. Det medførte, at man efterhånden ophørte med at optegne flytninger i ”husförhörslängderna”.
Læs mere om ”flyttningslängder”.
I begyndelsen optegnede man kun dato for dåben. Først frem mod midten af 1700-tallet blev det almindeligt, at man også anførte dato for fødslen.
Læs mere om ”dop- och födelseböcker”.
Indførslen om giftermål optegnedes altid i ”vigselboken” i sognet, hvor bruden boede. Hvis manden var fra et andet sogn, står det i ”vigselboken”.
I ”vigselböckerna”står ofte bege parters alder og hvem, der var brudens forlover. Forloveren var oftest brudens far eller, hvis han ikke levede, brudens ældste bror.
Bemærk at en ugift kvinde frem til 1863 altid var umyndig og for at kunne gifte sig, måtte hun have værgens tilladelse.
Læs mere om ”lysnings- och vigselböcker”.
I disse står den dødes navn og dato for dødsfaldet og begravelse.
I de tidligste ”död- och begravningsböckerna” står der nogen gange kun datoen for begravelsen. Udover disse oplysninger kan der stå, hvor gammel personen var ved dødsfaldet. Dødsårsagen kan være angivet, og der kan være optegnelser om personens liv. Det varierer.
Læs mere om ”död- och begravningsböcker”.
Alle voksne mennesker skulle mindst en gang om året gik til alters. Undtagne var kun fanger også kaldet ”uppenbara ogärningsmän”.
Læs mere om ”konfirmationsböcker och kommunionlängder”.
Hvad disse indeholder fremgår af rubrikkerne. Kirken havde ret til at dømme i en del sager, som i dag er civilretlige mål, og det er i så fald de udmøntede straffe, som findes noterede.
De mest interessante begivenheder er ”flyttningsattesterna” og ”lysningshandlingarna”. Desværre er de sjældent bevarede.
Bilagene indeholder supplerende informationer til ”flyttningslängderna” respektive ”vigselböckerna” og kan give interessante informationer.
I Sverige findes en generel 70-årsgrænse for tilgængeligheden af ”folkbokföringshandlingar”, men det gælder kun for oplysninger om personlige forhold.
Med ”mantalslängder” menes de personfortegnelser, man udførte hvert år til beskatningsformål.
”Mantalslängder” kan give værdifulde informationer om befolkningen i Sverige fra 1500-tallet til 1991. Hvis der ikke findes kirkebøger kan du i stedet bruge ”mantalslängder”.
Indholdet og udformningen af ”mantalslängderna” varierer meget. Det afhænger af den, som oprettede ”längderna”, nogle skrev udførligt, nogle mere kortfattet.
De ældste ”mantalslängderna” indeholder kun sparsomme personoplysninger.
Ofte er kun husfaderens navn og erhverv angivet, mens oplysninger om øvrige personer er sjældne.
Efterhånden kom ”längderna” til at indeholde flere oplysninger om personerne i husstanden. Det afhang af, at flere skatter kom til samt af at man også optegnede personer, som ikke skulle betale skat.
I 1900-tallet blev oplysningerne atter summariske og i ”längderna” angives kun navn, fødselsår, civilstand og erhverv.
”Jordeböckerna” er de ældste svenske skattelister. De begyndte i starten af 1500-tallet og anvendtes til at udskrive skat på jord. Af ”jordeböckerna” fremgår, hvem der ejede landejendommen, og om den var ”kronojord” (ejet af staten), ”frälsejord” (ejet af adelen) eller ”skattejord” (selveje).
Lige så vigtige som kirkebøgerne er ”bouppteckningarna” (skifter).
”Bouppteckninger” indførtes i 1600-tallet, da en beskatning af arv indebar, at en vis andel af beholdningen i et dødsbo skulle betales i skat.
Dog tog det tid inden bestemmelsen slog igennem og ”bouppteckningarna” udførtes og blev arkiveret.
Efter 1734 blev det obligatorisk at optegne ”bouppteckning”. Mange ”bouppteckningar” mangler, især når der ikke fandtes noget at beskatte.
Læs mere om ”bouppteckningerne”.
”Domböckerna” indeholder protokoller over ”brottmål” (straffesager), ”klagomål”, ”ekonomiska tvister” m.m., og de findes bevarede fra 1600-tallet og i visse tilfælde endnu ældre.
For slægtsforskere kan ”domböckerna” være særligt interessante, når det gælder arvestridigheder. Ved sådanne tvister var parterne tvunget til at bevise deres slægtskab og af og til kan du finde slægtsudredninger her.
Læs mere om ”domböcker”.
Oktober 2019
Anders I. Andersson og Anders Lindberg, DIS-Syd
Oversættelse: Lone Bergmann
(Siden er revideret 25/7-2026)