Danske Slægtsforskere - Tyskland

Danske Slægtsforskere / Kilder / Find slægt uden for Danmark / Tyskland - Schleswig-Holstein

Tyskland - Schleswig-Holstein

Den administrative historie for området kan læses her: http://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Hertugd%C3%B8mmet_Slesvig

A. Administrative forhold

Før ca. 1870 findes oplysninger om fødsel, vielse og død i kirkebøgerne, der kan indeholde langt flere oplysninger, end vi er vant til i Danmark.

Efter ca. 1870 gælder den tyske registrering. Se under ”Tyskland”.

Vær opmærksom på, at der kan være forskel på oplysningerne ved samme begivenhed i de to registreringer. Et par eksempler:

Død:

Den kirkelige version:

I kirkebogen Husum 1888 skriver præsten, at murer Johann Hinrich W. er død d. 22. og begravet d. 29. januar, og at han er født d. 27. november 1827 her i byen.

Den verdslige version:

I Kreisarchiv Husum (Standesamt) står der d. 25. januar 1888, at opvartersken Karen Louise Friedericke W. født N. bosiddende Fischerstr. 49, Husum, anmeldte, at murer Johann Hinrich W., 60 år gammel, protestant, bosiddende fattiggården i Husum, født i Bargteheide, gift med anmelderinden, søn af hjulmager Claus Hinrich W., bosiddende i Tremsbüttel og dennes afdøde hustru Maria født M., er afgået ved døden på fattiggården i Husum d. 25. Januar 1888 om middagen kl. 12. Anmeldelsen er underskrevet af enken, som angiver ved selvsyn at være vidende om dødsfaldet.

Vielse:

Den kirkelige version:

KB Vor Frue Haderslev Trauungen 1899 KB 1893-1922 AO s. 66 Nr. 37, Nov. 21. Kaufmann Peter Johannsen S. geboren hier d. 25. Sept. getauft d. 24. Oct. 1876 konfirmiert 15. März 1891 Sohn des Bäckermeisters Johann Rudolf Liebrecht S. und dessen Ehefrau Ingeborg geboren L. und Anna Cathrine Christine Ø. geboren hier d. 25. Januar getauft d. 15. März 1874 konfirmiert d. 25. März 1888 Tochter des verstorbenen (afdøde!) Malermeisters Jørgen Peter Ø. und dessen Ehefrau Marie Christine geboren A.

Den verdslige version:

Heiratsregister Hadersleben 1899 Nr. 57 21. November Kaufmann Peter Johannsen S. und Anna Cathrine Christine Ø., ohne besonderen Beruf, Schloßstr. 225, Tochter des verschollenen (forsvundet!) Malers Jörgen Peter Ø. und dessen Ehefrau Marie Christine geboren A., letztere wohnhaft zu Hadersleben.

B. Den kirkelige administrative inddeling i Schleswig-Holstein

www.archivnordkirche.de

Kreise (Provstier)

1) Kirchenkreis Altholstein (tidligere Kirchenkreise Kiel og Neumünster).

2) Kirchenkreis Dithmarschen (tidligere Kirchenkreise Norder- og Süderdithmarschen).

3) Kirchenkreis Hamburg-Ost (tidligere Kirchenkreise Alt-Hamburg, Harburg og Stormarn).

4) Kirchenkreis Hamburg-West / Südholstein (tidligere Kirchenkreise Altona, Blankenese, Niendorf og Pinneberg).

5) Kirchenkreis Lübeck-Lauenburg (tidligere Kirchenkreise Lauenburg og Lübeck).

6) Kirchenkreis Mecklenburg.

7) Kirchenkreis Nordfriesland (tidligere Kirchenkreise Eiderstedt, Husum-Bredstedt og Südtondern).

8) Kirchenkreis Ostholstein (tidligere Kirchenkreise Eutin og Oldenburg).

9) Kirchenkreis Plön-Segeberg (tidligere Kirchenkreise Plön og Segeberg).

10) Pommerscher Evangelischer Kirkenkreis.

11) Kirchenkreis Rantzau-Münsterdorf (tidligere Kirchenkreise Münsterdorf og Rantzau).

12) Kirchenkreis Rendsburg-Eckernförde (tidligere Kirchenkreise Eckernförde og Rendsburg).

13) Kirchenkreis Schleswig-Flensburg (tidligere Kirchenkreise Angeln, Flensburg og Schleswig).

C. Kirkebøger

Kirkebøgernes omfang angives her under ”Bestände”:

http://www.archivnordkirche.de/index.php

Der findes i Slesvig-Holsten diverse meget gamle kirkebøger, idet optegnelser over dåb, vielse og begravelse begynder i anden halvdel af det 16. århundrede.

Især i den gottorpske del findes der meget gamle KB, hvor det ældste kirkeregulativ er fra 1587.

Først efter indførelsen af kirkebøger i den hertugelige andel forordnede Chr. IV 13. september 1646 det samme for den kongelige del.

Ved på wikipedia at søge ”Slesvig-Holsten-Gottorp” finder man gamle kort over, hvilke dele af Slesvig-Holsten, der hørte under hhv. Gottorp og den danske konge.

(se Wilhelm Jensen, Die Kirchenbücher Schleswig-Holsteins, der Landeskirche Eutin und der Hansestädte, Neumünster 1958). Findes på Det Kgl. Bibliotek.

Den ældste kirkebog i Slesvig-Holsten er fra St. Marien i Flensborg fra 1558, som er kendt under navnet Annales Flensburgenses.

1763 blev der påbudt at notere udførlige oplysninger i kirkebøgerne. Ved begravelse oplyses således afdødes forældres navne, afdødes evt. ægtefælle og afdødes evt. børn. Ofte oplyses desuden de nævntes aktuelle bopæl, men altså ikke fødested.

Fra 1792 skal kirkebøgerne føres i 2 eksemplarer.

D. Folketællinger

Folketællingerne i hertugdømmerne Slesvig-Holsten blev ikke afholdt på helt samme tid som i Kongeriget og deres tilgængelighed er ikke helt ens.

15. august 1769 blev befolkningen i Slesvig-Holsten talt, ligesom den blev det i kongeriget. Men der var den forskel, at i kongeriget blev præsterne sat til at tælle deres sognebørn, mens befolkningen i hertugdømmerne blev talt af de civile myndigheder. Her deltog præsterne udelukkende ved folketællingen som en slags konsulenter, der i tvivlstilfælde ved hjælp af kirkebogen kunne præcisere folks alder.

Folketællingen skulle evalueres og derefter makuleres, hvilket også skete for næsten alt materiale fra kongeriget, og kun ganske få af disse lister er opbevaret og tilgængelige.

Den civile administrations områder var ikke lig sognene og folketællingerne er ofte endt i diverse lokale arkiver sammen med andet administrativt materiale. Eksempelvis ligger Stadsarkiverne i Flensburg, Husum, Tönning, Eckenförde, Rendsburg, Plön, Bad Segeberg, Oldesloe, Itzehoe og Altona inde med folketællingen 1769.

1787 blev der med undtagelse af de slesvigske enklaver Amrum og St. Laurentii ikke gennemført folketælling i Slesvig-Holsten.

13. febr. 1803 blev den anden folketælling i Slesvig-Holsten gennemført, altså 2 år efter kongerigets folketælling 1801. Befolkningen i enklaverne i Slesvig, som kirkeligt hørte til Ribe, blev talt 1801 og ikke 1803. Tællingen findes på RA under Rentekammeret, Tyske afdeling - såvel på film som papir.

Området omkring Lübeck var heller ikke omfattet af denne folketælling, men blev talt for sig i 1819. Ligger på aggsh.de og akvz.de.

1. febr. 1835 fandt folketællingen sted ca. 1 år efter den kongerigske i 1834.

Folketællingerne i 1840, 1845, 1855 og 1860 foregik samtidigt med kongeriget.

På grund af krigshandlingerne blev der i 1850, i modsætning til kongeriget, ikke gennemført nogen folketælling i hertugdømmerne.

3. december 1864 blev en folketælling i Holsten og Lauenburg gennemført.

Materialet fra folketællingerne 1835 til 1860 er for hertugdømmernes vedkommende næsten fuldstændigt bevaret. Materialet fra Slesvig ligger på Rigsarkivet i København, og det holstenske materiale 1835-1855 befinder sig ligeledes på RA. Mens folketællinger 1819, 1860 og 1864 er på Landesarchiv Schleswig-Holstein.

En slags folketælling fandt sted i Slesvig-Holsten 1885 vedrørende optanter med flere. Optanter er dansksindede, der bibeholdt sit danske statsborgerskab. Materialet befinder sig på RA i Kbh. men er ved at blive skannet.

Lit.: Ingwer Mommsen: Die allg. Volkszählungen in Schleswig-Holstein in dänischer Zeit (1769-1860), 1974.

E. Særlige navneforhold

Personnavne: Kgl. forordning af 8. nov. 1771 påbød faste slægtsnavne i hertugdømmerne. , dvs. forbud mod at danne efternavne ud fra faderens fornavn (patronymer)

Før dette tidspunkt havde befolkningen i byerne og i de tysksprogede dele af hertugdømmerne allerede faste familienavne, der til dels gik helt tilbage til det 12. århundrede.

Forordningen gik altså blot ud på at ”fastfryse” patronymerne (-sen navnene), men selv om den stred mod den ældgamle logik, at Hans Jensens søn Hans blev navngivet Hans Hansen, blev forordningen gennemført ret hurtigt.

Måske var der tale om en bevidst misforståelse af forordningen, idet der opstod en særudvikling i Slesvig med dobbelte patronymer. Ovennævnte barn Hans blev navngivet Hans Hansen Jensen, hvorved både patronymets logik og forordningen om det ”fastfrosne” patronym blev tilgodeset.

Slægtsforskeren skal ikke blive usikker, hvis fx en ane Rasmus, Poul eller Katrine pludselig optræder i arkivalierne som Asmus, Paul eller Catharina, for både efter Treårskrigen og krigen i 1864 foretog præsterne af og til, især i det midtslesvigske område, rettelser i kirkebøgerne, idet specifikt slesvig-holstenske navne blev rettet til danskklingende og omvendt. (Se Lars N. Henningsen: ”Personnavne og kirkebøger i Sønderjylland, en dansk-tysk sprogstrid”. Sønderjysk månedsskrift, 1993, nr. 12).

Tyske familienavne opstod så tidligt som i det 12. århundrede og har fire oprindelser:

1 Profession (fx Schmid, Bauer, Müller).

2 Oprindelse (fx Adenauer, Böhm, Rheinländer).

3 Særheder (fx Roth (rødhåret), Lang, Klug).

4 Patronymer (fx Peters, Dirks, Sanders).

Stednavne: Alle de gamle stednavne findes på dansk og på tysk, og i det frisiske område også på frisisk. Stednavneordbog med flere tusind slesvigske stednavne på dansk, tysk og frisisk: www.slesvignavne.dk

F. Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte

http://www.geschichte-s-h.de/

Hjemmesiden indeholder:

Wappen & Flagge: Gennemgang af de fælles slesvig-holstenske flag og våbens historie.

Eiszeitland: Istiden i S-H.

Zeitreise: Kort gennemgang af S-H´s historie og lister over historiske begivenheder ordnet kronologisk. F. eks oplyses om pest, brande i byerne, storme og meget andet. Desuden mange ordforklaringer.