Danske Slægtsforskere Facebook
Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
Danske Slægtsforskere / Kom i gang / De første skridt / Er alle oplysninger rigtige?

Er alle oplysninger rigtige?

Det er vigtigt at være meget kritisk med de oplysninger, man finder. Internettet er et overflødighedshorn af information, og inden for slægtsforskning vil man opdage, at en given person kan optræde et utal af gange med nøjagtig de samme oplysninger om fx fødselsdato og fødested. Dette skyldes, at mange mennesker ukritisk kopierer oplysninger fra andre, sikkert ud fra en formodning om, at de nok er rigtige.

Men tag ikke disse oplysninger for gode varer. Tjek selv efter i kirkebogen, om oplysningerne er korrekte. Det kan godt være, at der er en Peter Hansen, der er født pågældende sted og tid, men forældrene er måske de forkerte, eller oplysningen er helt usikker, fordi der faktisk er født tre Peter Hansen i det sogn i det år. Eller måske er din Peter Hansen født i nabosognet?

Du kan også ofte opleve, at en person optræder i kirkebøger og folketællinger med navnet stavet på forskellig måde, fx Lars, Laurs, Lauritz, Laurids, og med lidt forskellig alder angivet. Og måske er efternavnet ikke Hansen, men Smed eller Østergaard, som hentyder til hans profession eller hans bopæl. De forskellige stavemåder og navne skyldes, at der ikke fandtes nogen autoriseret måde at stave navnene på. Og hvis der fandtes flere Peter Hansen i sognet, så var det nemmere at identificere ham ved hans stilling eller bopæl. Man kan altså sagtens opleve, at den samme persons navn bliver stavet på forskellig måde i det samme dokument eller den samme kirkebog.

Med hensyn til personens alder, så var det i folketællingerne sådan, at man indtil 1860 skrev den alder, som personen fyldte ved næste fødselsdag, mens man fra og med 1870 skrev den alder, som personen var fyldt. Derfor er der næsten altid et spring på 1-3 år mellem folketællingerne før og efter 1860. Herudover kunne folk heller ikke altid huske, hvor gamle de var, og i særdeleshed kunne de ofte ikke huske, hvor gamle deres børn var.
Det kan også være drilsk, når en person pludselig optræder med en ”forkert” ægtefælle i en folketælling. Her må man gå på jagt i kirkebogen for det pågældende sogn efter døde mænd/kvinder i perioden mellem sidste og nuværende folketælling for at finde det formentlig døde ægtefælle, og bagefter i vielserne, typisk samme år som dødsfaldet, for at finde vielsen til den nye ægtefælle.

Hvis man har flere personer i et sogn med det samme navn, og man er usikker på, hvem der er den korrekte person, er det en god ide at se på forloverne ved vielsen, sammenholdt med fadderne ved børnenes dåb, og sammenholdt med de navne, som børnene får, jf. navnetraditionerne .

En anden mulighed er at følge en person i lægdsrullerne, hvor man finder angivelse af faderens navn og mandens/drengens fødesogn. Læs mere om lægdsruller her: www.lægdsruller.dk/


Kilders pålidelighed
Det er en god ide at angive pålideligheden af sine kilder, når man registrerer oplysninger.

Kilde

Pålidelighed

Beskrivelse/eksempel

Samtidig

5

Kilden er dannet på samme tidspunkt som hændelsen, fx en dåbsattest, en kirkebogsindførsel eller en folketællingsliste

Samtidig, men transskriberet

4

Folketællingerne og kirkebøgerne på Rigsarkivets hjemmeside, som er renskrevet, så de er søgbare

Senere, med kildeangivelser

3

Slægtsbøger, mundtlige overleveringer

Sekundær, senere

2

Historiske romaner med kunstnerisk frihed

Ikke kontrolleret oplysning

1

Oplysninger fx fra internettet, smartmatches *

*) Et smart match er en automatisk fremfinding af en person, som er identisk med eller ligner en af dine aner i dit slægtstræ. Det er primært MyHeritage, der tilbyder denne funktionalitet.