Det er meget vigtigt, at du er kritisk over for alle de oplysninger, du finder.
Nettet er et overflødighedshorn af information.
Inden for slægtsforskning oplever du, at den samme person optræder mange steder med de samme oplysninger om fx fødselsdato og fødested. Det skyldes typisk, at oplysningerne er kopieret ukritisk fra andre.
Kontrollér altid selv oplysningerne i de originale kilder.
Den samme kan optræde i kirkebøger og folketællinger med forskellige navne fx Lars, Laurs, Lauritz eller Laurids. Alderen kan variere fra kilde til kilde.
Efternavnet er måske ikke Hansen men Smed eller Østergaard, fordi navnet henviser til personens erhverv eller bopæl. Der fandtes ingen autoriseret stavemåde, og hvis flere personer i sognet havde samme navn, var det lettere at identificere dem ved stilling eller bopæl.
Du kan opleve, at den samme persons navn staves forskelligt i det samme dokument eller i den samme kirkebog.
Derfor kan der være spring på et til tre år mellem folketællingerne før og efter 1860. Derudover kunne folk ikke altid huske, hvor gamle de eller deres børn var.
Det kan være forvirrende, når en person optræder med en "forkert" ægtefælle i en folketælling.
Du skal undersøge sognets kirkebog.
Hvis flere personer i et sogn har samme navn, og du er usikker på, hvem der er den rigtige, kan du sammenholde:
En anden mulighed er at følge personen i lægdsrullerne. Her finder du oplysninger om faderens navn og mandens/drengens fødesogn.
Du bør angive kildens pålidelighed, når du registrerer oplysningerne.
| Kilde | Pålidelighed | Beskrivelse eller eksempel |
|---|---|---|
| Samtidig | 5 | Kilden er dannet samtidig med hændelsen, fx en dåbsattest, en kirkebogsindførsel eller en folketællingsliste. |
| Samtidig men transskriberet | 4 | Fx folketællinger og kirkebøger, som er renskrevet og gjort søgbare. |
| Senere med kildeangivelser | 3 | Fx slægtsbøger og mundtlige overleveringer med tydelig angivelse af kilder. |
| Sekundær, senere | 2 | Fx historiske romaner, hvor forfatteren har haft kunstnerisk frihed. |
| Ikke kontrolleret oplysning | 1 | Fx oplysninger fra internettet eller automatiske "Smart Matches", som ikke er efterprøvet i originale kilder. |
"Et Smart Match" (typisk hos MyHeritage) er en maskinel fremfinding af en person, som er identisk med - eller ligner - en person i dit slægtstræ.
Det er muligvis et spor, aldrig et bevis, og oplysningerne bør altid kontrolleres i de originale kilder.
(Siden er revideret 30/7-2026)