DNA – en kort introduktion 

Kromosomer 

Vi menneskers arvemasse er sammensat af bidder af DNA, som vi har fået fra vores forældre, 50 % fra vores mor og 50 % fra vores far. Disse har på samme måde deres DNA fra deres forældre og længere tilbage fra deres bedsteforældre osv. Vores DNA består altså af en skøn blanding af småstumper fra alle vores forfædres DNA.   

Det er derfor, at søskende, som hver har 50 % af de samme forældres gener, kan falde helt forskellige ud. Og det er derfor, det kan være usikkert at udtale sig helt præcist om, hvordan vi er beslægtede, og jo længere tilbage i tiden vi kommer, jo mere usikkert bliver det. Men alligevel kan det lade sig gøre at spore DNA-bidder, der er så ens (de bliver målt i centiMorgans), at man kan tale om større eller mindre grad af sandsynlighed for slægtskab, og det er det, vi kan bruge i slægtsforskningen. 

Billedtekst: Dette er kromosom 10 hos en person (alt det grå ”bagved”). Det røde er vedkommendes søster. Der er næsten 100% sammenfald. Det gule er vedkommendes bror. Han har ikke arvet de samme dele af kromosom 10 fra forældrene som de to søstre. Man kan altså ikke udtale sig om, hvilke dele af hvert enkelt kromosom det enkelte barn arver fra henholdsvis sin far og sin mor. 

Denne vilkårlighed i, hvilke DNA-segmenter man arver fra hver af sine forældre og dermed i endnu højere grad fra hver af sine bedste- og oldeforældre, er årsagen til, at man helst skal teste de ældste i familien, og at man også helst skal teste så mange som muligt af familien i det hele taget. Man kan sagtens komme ud for, at fx en bror har en match, som ingen af de to søstre har, fordi han tilfældigvis har en stump DNA fra sin oldefar, som ingen af de to søstre har arvet. 

DNA-test 

Når du får foretaget en test, starter du med at sende et par vatpinde med en spytprøve til et firma – efter at du først har bestilt og betalt for testen. Dit testresultat bliver herefter sammenlignet med alle andre testede personers. Dem bliver der hastigt flere og flere af. Du får en side på testfirmaets webside, hvor du kan se alle de matches (personer, du måske er beslægtet med), der fundet. Forhåbentlig har de lagt deres slægtstræer op på siden (desværre er der en del, der ikke har det). Din opgave er nu at gå ind i og undersøge deres slægtstræer for at finde ud af, hvordan I evt. er beslægtede, og derefter tage kontakt til dem. 

En DNA-test kan ikke afløse det almindelige skrivebordsarbejde med at kortlægge sine aner, men den kan hjælpe med at bekræfte en usikker person i slægtstræet, og herudover kan den give ekstra gevinst ved at man pludselig finder nulevende efterkommere efter personer i sit slægtstræ, som man ikke i forvejen kendte til. 

Testresultater 

Etnicitet: De fleste firmaer, der sælger DNA-tests, slår sig også op på, at man kan finde ud af sin etnicitet via testen, dvs. at man kan se, hvor ens aner oprindeligt kom fra. Denne del af testen er dog behæftet med så stor usikkerhed, at man nærmest kun kan bruge den til at se, hvilken verdensdel man kommer fra. 

Slægtskab: Resultatet indeholder 3 væsentlige oplysninger, nemlig det totale antal cM (centiMorgans) man deler med sin match, hvor mange delte segmenter der er med matchen og hvor stort det største segment er. 

Hvor mange centiMorgans skal der til, for at du kan være sikker på, at den match du har fået, også er ”rigtig”? En rettesnor er, at et match på mere end 50 cM, hvor der er et største segment på mere end 15 cM, formentlig er et ægte match, med fælles tipoldeforældre eller tiptipoldeforældre. 

På hjemmesiden https://thegeneticgenealogist.com/ kan man finde et skema, der giver en indikation af sammenhængen mellem antal centiMorgans og et eventuelt slægtskab. 

Typer DNA-tests 

Den mest almindelige, som man bør starte med, er en autosomal DNA-test. Det er også denne test, som de fleste firmaer tilbyder som eneste testmulighed. 

Mænd kan få lavet en Y-DNA-test, og både mænd og kvinder kan få lavet en mtDNA-test. 

En Y-DNA-test undersøger kun det mandlige Y-kromosom, og da dette kromosom ikke ændres så hyppigt som de øvrige 22 kromosomer, kan man ved denne undersøgelse afdække anelinjer langt tilbage i tiden. Testen er dyr, og den egner sig dårligt til almindelig slægtsforskning. Læs mere om Y-DNA her: http://dsgg.dk/DNA/y-dna.html.  

mtDNA-testen kan tages af både mænd og kvinder, da mitokondrie-strengen findes i alle celler. Den nedarves dog kunne via den kvindelige linje, og den ændres endnu sjældnere end Y-kromosomet. Denne test er derfor ligesom Y-DNA-testen ikke særlig velegnet til almindelig slægtsforskning. Læs mere om mtDNA her: http://dsgg.dk/DNA/mtdna.html.  

Firmaer 

FamilyTreeDNA (https://www.familytreedna.com/): Tilbyder autosomal DNA-test, Y-DNA-test og MT-DNA-test. Det er muligt at opgradere fra en autosomal DNA-test til de øvrige tests. 

MyHeritage (https://www.myheritage.dk/): Tilbyder autosomal DNA-test og MyHeritage DNA-Test for Sundhed og Herkomst. 

Ancestry (https://www.ancestry.com/): Tilbyder autosomal DNA-test. Ancestry er specielt velegnet, hvis man vil søge efter amerikanske slægtninge, men der er en meget stor del af matchene, der ikke har tilknyttet et slægtstræ. 

23andMe (https://www.23andme.com/en-eu/): Tilbyder autosomal DNA-test og Health + Ancestry Service (sidstnævnte er en autosomal test kombineret med en helbredsskanning). 

Resultater fra Ancestry og 23andMe kan uploades til FamilyTreeDNA og til MyHeritage, hvorefter man – mod et mindre gebyr på ca. $20 kan få vist matches også fra disse to firmaers database. Det samme gælder indbyrdes mellem FamilyTreeDNA og MyHeritage. 

Priserne på de forskellige tests varierer hele tiden, idet der jævnligt kører tilbud, så det er fornuftigt at se sig for. 

Bemærk, at FamilyTreeDNA er det eneste sted, hvor man kan købe Y-DNA og mtDNA-tests, og at man ikke – selv om man har uploadet en test andetsteds fra – kan opgradere denne test hos FamilyTreeDNA. 

Få hjælp i Danske Slægtsforskeres forumgruppe DNA i slægtsforskningen, eller i Facebook-gruppen DNA-Slægtsforskning. 

Læs mere:

DNA i slægtsforskning - Introduktion (artikel i Slægtsforskeren, september 2017) 
Y-DNA og haplogrupper (artikel i Slægtsforskeren, december 2017) 
mtDNA og haplogrupper (artikel i Slægtsforskeren, marts 2018) 
Kan DNA løse slægtens gåder?  (artikel i Slægtsforskeren, juni 2018) 
Læs mere om DNA-tests hos Dansk Selskab for Genetisk Genealogi: http://www.dsgg.dk/.