Sønderjylland 

DS-Wiki har en artikel om slægtsforskning i Sønderjylland. Her kan du finde links til alle relevante sider, forklaringer på ord og begreber m.v.

I sønderjysk slægtsforskning er der nogle facts, der skal være på plads, før man går i gang med at arbejde med kilderne.  

Det, der i almindelighed kaldes Sønderjylland, var før 1920 det samme område, som det tidligere Hertugdømme Slesvig. Sydgrænsen var floden Ejderen. Men i området lå der indtil 1864 nogle enklaver, som hørte under Kongeriget Danmark. Mest kendt er området omkring Møgeltønder, men der var flere. Desuden hørte Ærø og Fehmarn til Sønderjylland. Efter 1864 kom enklaverne under det amt, der dækkede oplandet, Ribe blev ’landfast’ med Nørrejylland , Ærø kom under Svendborg amt og Fehmarn under Holsten– og 8 sogne syd for Kolding fjord blev flyttet til Vejle amt. 

Desuden var inddelingen i herreder ikke gennemført som i Kongeriget Danmark. Der fandtes indtil 1864 en del ældre jurisdiktioner – mest kendt er nok godsjurisdiktionerne, og resultatet er, at folketællingslister for et sogn i Sønderjylland ofte er fordelt på flere protokoller; se f.eks. Varnæs sogn.

Personregistreringer 

Efter 1864 opbygges efterhånden en preussisk lokaladministration. Fra slutningen af 1875 gennemføres civil registrering af fødsel, vielse og død. Protokollerne er ordnet efter kommuner, der oftest er mindre end sognet. En vielse skulle altså indgås for en giftefoged (indtil 1926), mens fødsel og død i dag stadig skal meldes til kommunen. Det er altså i personregistrene, man skal lede efter fødsel, vielse (til 1926) og død; gyldigt navn og eventuelle navneændringer står i personregistret. 

Hvis man slår op på DS-Wikis sognesider, får man et sikkert overblik over de slesvigske jurisdiktioner og over, hvordan man finder de preussiske personregistre for kommunerne i sognet. De mange ændringer i kommuneinddelingen frem mod 1920 er også noteret i DS-Wiki, se f.eks. Vojens sogn. 

Folketællinger 

Man opdager hurtigt, at et par af folketællingsårene afviger fra de kongerigske: 1803 (ikke 1801) og 1835 (ikke 1834) – og for årene 1864-1920 leder man forgæves efter folketællinger fra Sønderjylland. De preussiske FT-lister er destrueret. De eneste, der har overlevet, er folketællingskort for danske statsborgere på tysk jord 1885, og de er spændende, for her finder man de danske statsborgere, der boede i Sønderjylland, de såkaldte optanter. 

Kirkebøger 

Kirkebøgerne byder på den udfordring, at de som så mange andre administrative kilder ofte er ført på tysk. Her kan de fleste ord findes i DS-Wikis tyske ordliste; med de centrale gloser på plads er opgaven løst. De fleste tysksprogede stednavne finder man også på DS-Wikis sognesider, hvor alle sognenavne er noteret på både dansk og tysk. Ellers dækker den tyske stednavnedatabase GOV de fleste tosprogede stednavne i Sønderjylland.
I øvrigt er der i Sønderjylland dobbelt kirkebogsføring allerede fra 1763 (ikke 1814). 

Kirkebøgerne fra Sydslesvig kan man (indtil ca. 1880) se på mikrokort på RAs forskellige afdelinger – eller (mod betaling) læse online hos Archion, der gør tyske evangeliske KB tilgængelige op til fristen på 110/80/30 (FVD) år 

Skifter 

Næste skridt efter ’kød på historien’ er skifter og lægdsruller. Her bliver det klart, at Sønderjylland ikke var under kongerigsk lovgivning.
Man finder kun ganske få skifter fra Sønderjylland, da skifter ikke var et offentligt anliggende; de, der findes, er registreret på DDD, så man let finder frem til den scannede version. I preussisk tid var boskifter og testamenter en privat sag, der kun sjældent har efterladt sig spor i advokaternes privatarkiver. 

Militære kilder 

Lægdsrullesystemet var ikke organiseret centralt som i kongeriget, men ligger på RAA i amtsarkiverne; før 1800 som en slags jordebøger, fra 1800 som udskrivningsprotokoller. Almindelig værnepligt indførtes først i 1850. I Trap: Slesvig (1864) finder man de gældende lægdsnumre – læs Trap: Slesvig 1864 på DS-Wikis sognesider.  

Man kan finde enkelte sønderjyske soldater blandt ansøgerne om erindringsmedalje for deltagelse i krigene 1848 og 1864 – selv om de ved tildelingen var bosat i Preussen. 

Efter 1864 indfører preusserne et meget effektivt udskrivningssystem, de alfabetiske lister. De er ordnet efter fødselsårgang, amt, kommune og efternavn og omfatter alle fødte mellem 1848 til ca. 1900, uanset om de er døde inden session, udvandret eller deserteret. Listerne er under indtastning.
De sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig, og som faldt eller blev invalideret, har efterladt invalide- og enkepensionssager. Disse sagsmapper er meget omfattende og følger ydelsesmodtageren til hans/hendes død. På DS-Wiki findes en liste over modtagerne, som kan hjælpe til at finde den rigtige sag på RAA. En del andre krigsdeltagere kan man finde på de tyske Verlustlisten, men kilder vedrørende soldater, der ikke kom til skade, er gået tabt under 2. verdenskrig.
De faldne soldater er desuden nævnt på Sønderborg Slots hjemmeside, hvor man også kan finde mere omfattende personbeskrivelser. 

Efter 1920 indgår Sønderjylland i 7. udskrivningskreds og sessionspapirerne kan findes på https://lægdsruller.dk/

Tiden før 1864 

Før 1864 var Sønderjylland som nævnt en del af Helstaten uden at være en del af Kongeriget. Men da der var fælles konge, da administrationen med Danske og Tyske Kancelli lå i København, og da kirken var den samme, kan man finde en del personer med tilknytning til Sønderjylland i kendte databaser som Nygårds Sedler, Den almindelige Enkekasse, Skipperdatabasen, Wibergs Præstehistorie  (med Arends). 

Desuden finder man god hjælp på de mange sønderjyske lokalarkiver; f.eks. er den nordlige del af Als omfattet af Alsnissen; Felsted Sogns lokalarkiv har lavet en ejendomshistorie, og alle sognearkiver har lokale navnedatabaser, der ofte kan findes spor af på arkiv.dk. En kontakt til et lokalarkiv kan lette søgningen efter mange facts, også om ejendomsforhold, som i øvrigt kan virke ret uoverskuelig. Omkring 1800 kom der langsomt gang i de såkaldte Skyld- og panteprotokoller, hvor gæld i fast ejendom blev noteret. Indtil da var låntagning et forhold mellem to personer, der blev fastholdt i skyldbreve. Efter 1864 blev det preussiske system indført, der noterede gæld i fast ejendom efter ’Bind og Blad’ i de preussiske grundbøger. Dette system overlevede genforeningen og blev først erstattet af det danske grundbogssystem efter 2. verdenskrig. En god vejledning  til at søge viden om ejendomsforhold er udarbejdet af RA. 

Statslige arkiver 

Områdets statsarkiver RAAabenraa og LA Schleswig dækker sammen Sønderjylland/Herzogtum Schleswig. Det meste materiale befinder sig på det geografisk oplagte arkiv, men grænsen 1920 skabte problemer med opdelingen. Tønder amt blev delt i to halvdele, og for at gøre søgningen i arkivalier fra amtet lettere har de to arkiver udgivet en fælles arkivfortegnelse/Findbuch for perioden 1867-1920.  

Vanskeligere er det at finde kilder, som er skabt af overregionale myndigheder: f.eks. skal tildeling af brændevinsbrændingslicens for Bommerlund findes på LA Schleswig. Hvis man altså ikke finder den søgte kildetype på DAISY, bør man forsøge med en forespørgsel på LA Schleswig. Man kan læse den relevante arkivfortegnelse/findbücher for LA Schleswig på RAAs læsesal eller eventuelt finde en onlineversion på Hamburg University Press.