At slægtsforske vil sige at finde oplysninger om sin familie, typisk sine forfædre. Der florerer måske en historie om evt. adelige aner i din familie, som skal af- eller bekræftes, eller du ved intet om din farfars forældre og vil gerne efterspore dem. Du har lyst til at følge rødderne så langt tilbage i tiden som muligt , eller du vil opsøge alle efterkommere efter dine oldeforældre, dine grand-grand-fætre og –kusiner.
Hvordan du griber sagen an, afhænger til dels af, hvad du vil finde ud af. Hvis du vil søge tilbage i tiden, må du sætte dig ind i, hvordan forholdene var før i tiden og lære at tyde gotisk håndskrift. Det kan være udfordrende nok. Hvis du derimod søger nulevende slægtninge, vil du støde på problemer i form af persondataloven – oplysninger om personerne er ikke uden videre tilgængelige, slet ikke på nettet. Folk flytter mere rundt og kan være svære at følge.
Vejen er at gå ud fra det, du kender, fx dine forældres vielses- eller dåbsattester, og så arbejde dig videre. Har du nogenlunde styr på, hvornår og ikke mindst hvor de er født, behøver det ikke at være svært.
Uanset hvad får du brug for både mundtlige og skriftlige oplysninger. Du skal huske at tale med dine ældre familiemedlemmer, før det er for sent, og du skal søge i kilder som kirkebøger, folketællinger og andre protokoller. Heldigvis findes mange af dem i dag frit tilgængelige på nettet.
Læs evt. Rigsarkivets vejledning til nye slægtsforskere.