Uægte(skabelige) børn, plejebørn og adoptivbørn 

Uægte børn 

Et uægte(skabeligt) barn var et barn, som blev døbt, før forældrene var gift. 

Oftest er det dog sådan, at de børn, der får betegnelsen ”uægte” i kirkebogen, er børn af ugifte mødre, som ikke senere bliver gift med barnefaderen. 

Du vil finde betegnelserne  
”slegfredbarn” – et barn, hvis forældre er samboende, men ikke gift med hinanden 
”horebarn” – et barn, hvor en eller begge forældre er gift, men ikke med hinanden 
”ægtebarn” – et barn, hvor forældrene er gift med hinanden. 

Hvis der står, at moren er et ”fruentimmer”, så har hun som regel fået mindst 1 uægte barn tidligere. 

I kirkebogen anføres i hvert fald indtil 1828, hvem moren udlægger som barnefar til barnet, og det er så typisk hans patronym, barnet får som familienavn. Faren skal så betale til barnets nødtørftige underhold, indtil barnet er 10 år gammelt. 

Efter 1844 vil du også se, at der er et notat i kirkebogen om, i hvilket sogn moren opholdt sig på 10-månedersdagen før nedkomsten. Det skyldes, at barnet var forsørgelsesberettiget i dette sogn, hvis moren eller barnefaren ikke selv kunne forsørge barnet. Barnets dåb blev herefter registreret både i opholdssognet og i forsørgelsessognet. Denne oplysning om opholdssted kan muligvis hjælpe dig til at finde frem til den udlagte barnefar!   

Fødselsstiftelsen i København 

En del børn blev født på Den Kgl. Fødsels- og Plejestiftelse i København, hvor mødrene kunne føde anonymt, hvis de ønskede det. Stiftelsen har ført egne kirkebøger og forskellige protokoller over bl.a. udsætterbørn og plejeforældre. Mange af arkivalierne kan findes på Arkivalieronline; se oversigten her. Her kan du også finde en nyttig vejledning i at søge i arkivet.  

Plejebørn 

I folketællingerne kan man ind imellem studse over, at et ægtepar står anført med et eller flere børn, som moren aldersmæssigt umuligt kan være mor til. Det drejer sig typisk om børnebørn, enten til en afdød eller en ugift datter. Så det er værd at efterforske lidt nærmere, hvis du godt vil have styr på familierelationerne. 

En særlig type plejebørn er de såkaldte alimentationsbørn, der var børn, som af Den Kgl. Fødselsstiftelse mod betaling blev udsat til pleje hos en plejefamilie. Disse børn var født på Fødselsstiftelsen af anonyme forældre, se link til vejledning om Fødselsstiftelsen ovenfor. 

Adoptivbørn 

Adoption blev først mere almindelig efter midten af 1800-tallet, og adoptionsforældrene findes typisk indskrevet i kirkebogen, hvor barnets fødsel er registreret. 

Her kan du læse mere om familieretlige sager, herunder adoptioner: Se her .