Danske Slægtsforskere inviterer til Grundlæggende DNA-kursus 5-6 november 2022 i Hillerød
Kursus afholdes på Hillerød Vandrerhjem, Lejrskolevej 4, 3400 Hillerød fra lørdag kl. 9 til søndag kl. 16.
Pris: 2.400 kr for overnatning i enkeltværelse, 2.150 kr i dobbeltværelse, 1.900 kr uden overnatning, og der er plads til højst 30 deltagere.
Tilmelding sker på https://dsshop2.dk/shop/17-dna-kurser/.
Programmet for kurset er som følger:
Gennemgang af MyHeritage (MH) og FamilyTreeDNA (FTDNA), såvel de grundlæggende som de avancerede funktioner.
Gennemgang af DNA-painter.
Kurset vil veksle mellem teori og praksis, med stor vægt på praktisk hjælp til at få dig til at forstå og kunne arbejde med dine matches.
Forudsætningerne for at deltage i kurset er:
- At du har fået foretaget en DNA-test
- At du besvarer et skema om din DNA-test (tilsendes, når du har tilmeldt dig)
- At du hjemmefra har bestilt en autogrupperings-rapport fra MyHeritage https://www.myheritage.dk/dna/autoclusters?s=134432921.
Det skal bemærkes, at alle deltagere, der ikke i forvejen har en konto hos MyHeritage, får 6 måneders gratis adgang til alle værktøjer i MH DNA, startende 15. oktober 2022, se nedenfor.
- At du hjemmefra har overført din DNA-test til det ”andet” firma, se nedenfor.
- At du helst gerne har uploadet dit slægtstræ (gedcom-fil) til de firmaer, hvor du har din test liggende.
- At du medbringer en bærbar pc med mailadgang samt med dit slægtstræ (hvis det ikke ligger på nettet) – og meget gerne også en forlængerledning/stikdåse med flere udtag.
Der vil – ud over foredragsholderne – være 3-4 yderligere hjælpere til stede.
Vi har nogle opmærksomhedspunkter, som kan hjælpe dig til at få det optimale udbytte af weekenden, nemlig følgende:
- Alle, der har mulighed for det, bør overføre deres resultater til det ”andet” firma, dvs fra MH til FTDNA eller fra FTDNA til MH (hvis du ikke allerede har gjort det). Vejledninger til overførsel vedlægges. Det skal bemærkes, at hvis det er længe siden, du har fået lavet din DNA-test (mere end ca. 2 år), så er overførsel ikke længere mulig. Efter overførslen kan du mod en betaling på henholdsvis $29 til MH (dette vil dog være gratis fra 15/10 til 15/4-2023, se nedenfor) og $19 til FTDNA få adgang til de avancerede værktøjer, som firmaerne tilbyder.
- Når man kun har basis-abonnement på MH har man meget begrænset adgang til at se sine matches og slet ikke adgang til de avancerede værktøjer. Vi har derfor forhandlet os til, at alle de kursusdeltagere, der ikke har fuldt abonnement, gratis får 6 måneders adgang til MH, startende den 15. oktober 2022.
- Endelig vil vi godt bede dig om at oprette dig som bruger på dnapainter.com (gratis bruger), da dette også vil indgå som en del af kurset.