Danske Slægtsforskere Facebook
Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
Danske Slægtsforskere / Nyheder / Nu digitaliseres Danmarks telefonbøger
25-04-2024

ENIGMA, Museum for post, tele og kommunikation, og Danskernes Historie Online har indgået en omfattende aftale om retro-digitalisering af landets telefonbøger, der befinder sig hos ENIGMA. Hermed bliver en afgørende kilde til dansk personalhistorie tilgængelig online.

I mange år har online-adgang til vejvisere og telefonbøger været sporadisk og usystematisk, og det har gjort det vanskeligt for historikere, slægtsforskere og andre at finde personers bopæle gennem denne type kilder. Dette projekt vil forbedre mulighederne betydeligt.

Danskernes Historie Online står for digitaliseringen, og der startes med Rigstelefonens telefonbøger fra 1928 til 1980erne. Rigstelefonen blev benyttet til afvikling af telefonsamtaler mellem landsdelene og mellem rigstelefoncentralerne. Telefonabonnenter fik dermed mulighed for hurtigere afvikling af langdistancesamtaler.

Rigstelefonens telefonbøger indeholder både telefonnumre, navne, adresser, titler og andre personalhistoriske oplysninger for abonnenter fra hele landet.

Læs mere i pressemeddelelsen udsendt af Danskernes Historie Online