Danske Slægtsforskere Facebook
Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
Danske Slægtsforskere / Nyheder / Nyt projekt skal kortlægge Danmarks befolkning fra 1787 til 1968
06-02-2019
Folketælling 1921 - Lystlund, Venø

Folketælling 1921 - Lystlund, Venø

Rigsarkivet har sammen med Københavns Universitet, Københavns Stadsarkiv og slægtsforskningsvirksomheden Ancestry modtaget 33 millioner kroner fra Innovationsfonden og Carlsbergfondet til Link-Lives projektet. Projektet løber foreløbigt i 5 år.

Historiske data skaber ny viden.

I mere end 25 år har Rigsarkivet samarbejdet med frivillige om indtastning af arkivalier. Indtastningerne af bl.a. folketællinger fra Rigsarkivet og begravelsesprotokoller fra Københavns Stadsarkiv vil danne skelettet i de historiske livsforløb, som Link-Lives projektet skal frembringe. Linkningen mellem personoplysningerne i de forskellige historiske kilder vil ske gennem såkaldt machine-learning-baseret dataintegration og i samarbejde med frivillige.


Hvad kan det bruges til?

Når historiske personoplysninger sammenkædes vil det både revolutionere slægtsforskeres måde at arbejde på, fordi man så at sige får det grundlæggende stamtræ foræret. Men det vil også gøre det muligt for fx sundhedsforskere at finde mønstre og sammenhænge i arvelige og miljøpåvirkede sygdomsforekomster på tværs af generationer helt tilbage til 1787, hvilket hidtil ikke har været muligt.

Læs pressemeddelelsen om Link-Lives projektet her