Danske Slægtsforskere Facebook
Vi knytter personer med interesse
for slægtsforskning sammen
Danske Slægtsforskere / Kom i gang / De første skridt / Dokumentation

Dokumentation

Der skal kilder/arkivhenvisninger på alle oplysninger

Både i dag og i morgen kan du nemt huske, hvor du har oplysningerne fra, men om 20 år ...

Du skal altid notere, hvor du har oplysningerne fra. Det mest almindelige er i begyndelsen, at oplysningerne stammer fra en kirkebog eller en folketælling.

Kirkebøger

Kirkebøgerne findes i flere varianter, dels findes flere typer, dels er de skannet flere gange. 

Nogle kirkebøger er renskrevet, så de er søgbare, men langt de fleste findes kun som indskannede dokumenter.

En henvisning til en kirkebog bør altid indeholde henvisning til folio-nummeret, da opslagsnummeret er forskelligt i de forskellige typer skanninger!

Fx finder du Kirsten Jensen (født 22-05-1848) på opslag 85, (folio 80) i den indskannede kontraministerialbog for Beder Sogn 1831-1863, men i en ældre skanning af samme kirkebog findes oplysningen på opslag 79. Og i den nye farveskanning af samme kirkebog findes den på opslag 34! 

Henvisningen bør se sådan ud: Beder, Ning, Århus, kirkebog 1831-1852, folio 80, evt. med tilføjelse af et opslagsnummer, fx 34 i farveskanningen eventuelt med et billede af kirkebogssiden.

Folketællinger

Folketællinger findes i to varianter dels i en indskanning af de håndskrevne lister, som blev lavet på selve tællingstidspunktet, altså fx 1. februar 1845, dels som tekster, der kan søges i i Dansk Demografisk Database.

En henvisning til Søren Hansen, 5 år, kan fx se således ud: FT 1845, Beder, Ning, Århus, Opslag 13 (i de søgbare tekster), folio 176 (i de skannede lister).

Herudover kan du tage en kopi af den relevante side.


Er du sikker på, oplysningerne er rigtige? Læs om kildekritik..

Lyt til en podcastepisode om robuste arkivhenvisninger og kildekritik:

Du får bl.a.:

  • hvorfor et link ikke er en kilde
  • hvad en robust arkivhenvisning består af
  • notér dine ikke-fund
  • forskellen på primære og sekundære kilder

Dokumentation




(Siden er revideret 29/7-2026)

.